Blog Image

Shipman 28 Debatforum

Forum for klubmedlemmer og interesserede læsere

Aktive og passive medlemmer...... har fuld brugeradgang til klubbens Debatforum

Fotos vedr. svar i DEBAT-forum ...... Upload dine fotos her og etabler link til disse

Uden medlemskab
.... Send din anmodning om deltagelse i Shipman 28 Debatforum

Placering af mastefod

RIG + SEJL + SPIL. Posted on tirs, marts 26, 2019 23:00

Min mastefod har været monteret to steder. Efter jeg har afmonteret den, kan jeg se, den er rykket frem. Til gengæld sad masten bagerst i foden, hvor det jo anbefales, at sætte den længst fremme. Så nu er mit spørgsmål: Hvor langt fra luge karmen skal masten sidde?
Vh
Morten May
4854



Svar – Hurtigreb på storsejl

RIG + SEJL + SPIL. Posted on tors, oktober 11, 2018 11:46

Svar til Ove – 4519 – Indlæg


Mvh webmaster



Tilbud på nye sejl til Shipman 28

RIG + SEJL + SPIL. Posted on tirs, oktober 02, 2018 12:30

Hej klubmedlemmer

Pristilbud: Nye Shipman 28-sejl i (350g) dacron (alm. hvide sejl) – Også med mulighed for at kunne få sejl ud fra egne ønsker – Se også link her


Eksempler:
Aktiver fotos og se disse i stor størrelse

Evt rabat: Skulle mere end et klubmedlem være interesseret i køb, vil webmaster gerne forhøre om muligheden for “vinterrabat”.

Mvh webmaster



Mastebeslag

RIG + SEJL + SPIL. Posted on fre, juli 13, 2018 08:00

På agterkanten af min mast sidder en skinne, som bommen hidtil har været fastgjort på, med en skødevogn. Meningen har angiveligt været, at man har kunnetflytte bommen op og ned. Nu er det hele imidlertid så slidt,at det skal skiftes, og jeg er blevet anbefalet at sætte et rigitgt mastebeslag på i stedet. Men hvor skal det sidde, for at det passer til et standard storsejl?

Vh
Morten May



Spiler som genakker

RIG + SEJL + SPIL. Posted on lør, juni 23, 2018 19:02

Brug din spiler som genakker:

Vil du som tursejler gerne have lidt mere skub i båden på læns, men synes, at det er for besværligt og farligt at slås med spilerstage, op/nedhal m.v., men ikke synes, at du vil ofre en ny dyr genakker, kan du udmærket sejle spileren som genakker.

Du rigger en nedhaler gennem en blok helst foran forstagets befæstetigelse, evt. fastgjort enkelt eller dobbelt i forpulpitten og fører nedhaleren til betjening fra cookpittet. Ganske som hvis det var en genakker. Sætter spilerens ene halsbarm fast i nedhaleren, som udgangspunkt en lille meter over dæk.

Spilerens anden halsbarm forsynes med et enkeltskøde til den normale spilerblok så langt agten på båden som muligt.

Skødet skal være så langt at spileren frit kan blafre frem foran båden ved bomninger.

Ved bomninger tar man blot skødet med en tur op på fordækket og rundt om forstaget og tilbage til spilerblokken i modsat side, og
trækker spileren hjem på den ny halse.

Helt let og udramatisk.

Grunden til enkeltskødet er, at hvis man bruger et dobbeltskøde, vil den anden skødedel uvægerligt blive sejlet under båden ved bomningen.

Spileren vil stå lidt skævt fordi det ene sidelig står mere stramt i nedhaleren end med spilerstage, men systemet virker og det virker bedst, hvis du ikke samtidig har andre sejl oppe. Du vil da kunne sejle næsten plat læns uden giring og mere skæring end med normal spilerføring ved at totne nedhaleren.

Sejlads med genakker: Se video fra Nort Sails her

Strømpe til spiler/ genakker: Se pris mv. her

Mvh.
Shipman 28 Klubben



Hækstag

RIG + SEJL + SPIL. Posted on ons, juni 20, 2018 12:35

Flere har spurgt, om det er nødvendigt at kunne regulere hækstaget. Det er selvfølgeligt ikke strengt nødvendigt. Man kan sætte sit stag en gang for alle og sejle resten af sæsonen med denne indstilling. Flere har dog stadig det gamle håndhjul, men det er besværligt at betjene, navnlig under sejlads.

Hvis man vil have glæde af bådens fine sejlegenskaber, er det vigtigt at kunne regulere staget under sejlads. Når masten sættes, skal man sørge for, at den står lige. Den må ikke hælde fremover – hellere en anelse bagover. Vanter sættes stramt. Det er vigtig, at undervanter og babystag er stamme, så mastens midtpunkt låses fast. Herefter kan hækstaget bruges til at stramme eller løsne forstaget.

Jeg har monteret en hanefod, som det kan ses på billederne. Man kan også bruge en talje. Man skal bare sørge for, at der er et stop, så masten ikke ryger, når det blæser.

I let vind er hækstaget slapt, faldene til storsejl og genua løsnes. Efterhånden som vinden frisker, strammes hækstaget og faldene. Man vil så opleve, at båden styrter afsted i den lette vind og er stabil, når det frisker.

Er båden luvgerrig? Det er et spørgsmål om sejlenes facon. Hvis storsejlet er meget hult og slapt spændt op, kan båden godt virke lidt luvgerrig. Storsejlets facon kan også reguleres med et cunningham hal eller ved at stramme eller slække faldet. Et regulerbart bomudhal kan også lette betjeningen. Endelig kan man rebe storsejlet.

Jeg har en rullegenua, som sidder tæt ved dækket (billeder findes på hjemmesiden). Men uanset hvilken system man har, sejler båden fremragende på genuaen alene, bare vinden er over 3 – 4 m/sek.. Man bliver doven med alderen!

Venlig hilsen

Torben Hansen 4771

Shipmanejer (den samme) gennem 42 år.



Wire indvendig i båden

RIG + SEJL + SPIL. Posted on fre, februar 16, 2018 10:56

Hej Karsten P – 4899

Af uforståelige grunde er dit indlæg desværre blevet slettet.

Du spurgte, om wiren i forkahytten kan fjernes og hvilken funktion den reelt har?

Mvh webmaster.



Spilerstage

RIG + SEJL + SPIL. Posted on tors, juni 23, 2016 19:32

Hej
Jeg har været uheldig at tabe spilerstagen til min gamle Shipman # 197. Er der nogen der har mål på den, så jeg kan skaffe en ny?
Eller måske ved hvem der forhandler spilerstager?
Hilsen
Bjørn



Næste »